Der lastes kryolit fra minen ved Ivigtut. Foto fra 1907.

Kildebank Grønland udvidet. Tema 3: introduktion

Sådan blev Grønland styret

I middelalderen havde Grønland hørt under den norske konge. Ved freden i Kiel i 1814 måtte Danmark afgive Norge til Sverige, men Grønland, Færøerne og Island forblev i det danske rige.

I 1849 blev enevælden afskaffet i Danmark, og der blev indført valgret til Rigsdagen (parlamentet) for mænd, der opførte bestemte kriterier. Men grønlænderne fik ikke valgret. I 1862 fik hver koloni et forstanderskab. Formålet var at give grønlænderne et medansvar for at styre deres egne forhold. Kun mænd, der var 30 år, og som var selvstændige fangere, havde valgret og kunne vælges. Den danske kolonibestyrer, missionær, og overkatekt (præst og lærer) og lægen var faste medlemmer.

Forstanderskabet skulle sørge for, at koloniens fattige og syge fik hjælp, og at der var lov og orden. Forstanderskabet afsagde domme efter grønlandske traditioner. Stedets danske præst, kolonibestyreren og lægen var dog faste medlemmer, og det var dem, der bestemte mest.

I begyndelsen af 1900-tallet blev forstanderskaberne nedlagt, Grønland opdelt i 66 kommuner, og kommunerådene blev valgt af den grønlandske befolkning. Der blev også oprettet to landsråd – et for Syd- og et for Nordgrønland. Medlemmerne blev valgt af kommunerådene. En landsfoged stod i spidsen for hvert Landsråd.

Det var fortsat Rigsdagen, der bestemte lovene i Grønland. De grønlandske landsråd kunne kun rådgive Rigsdagen, og grønlænderne havde ikke valgret til Rigsdagen. I Danmark fik kvinder valgret i 1915. Men grønlandske kvinder fik først valgret til kommunerådene i 1948.

En god forretning bliver dårlig

Ind til omkring 1870 gav kolonierne et pænt overskud til den danske stat. Men ændringer i klimaet betød, at der blev færre sæler, hvaler og andre pattedyr. Især i 1920’erne gik sælfangsten voldsomt tilbage i det sydlige og Vestgrønland, hvor de fleste mennesker boede. Til gengæld kom der flere torsk.

Man begyndte at omlægge erhvervslivet fra sælfangst til fiskeri, og der blev opført anlæg til forarbejdning af fangsten. Udfordringen var dog, at grønlænderne havde forholdsvis små både. De kunne ikke gå så langt til havs og kunne ikke medbringe så mange fisk.

Grønland under 2. verdenskrig

Den 9. april 1940 besatte Tyskland Danmark, og forbindelsen til Grønland blev afbrudt. De to danske landsfogeder overtog regeringsmagten i Grønland. På det tidspunkt var USA neutralt. Det lykkedes dog i 1941 den danske gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, at overtale amerikanerne til at beskytte Grønland militært.

Til gengæld fik USA ret til at anlægge militærbaser i Grønland. I resten af krigen var der op mod 6.000 amerikanske soldater i Grønland. Det skabte store forandringer.

De danske myndigheder havde forsøgt at begrænse grønlændernes kontakt med omverdenen. Da amerikanerne kom, oplevede grønlænderne, at meget kunne være anderledes. Der blev udbygget havne og opført andre anlæg. Grønlænderne kunne sælge alle de fisk, de kunne fange, til amerikanerne, og grønlænderne fik mulighed for at købe langt flere varer. Dem så de i amerikanske varehuskataloger, som de fik adgang til.

Under krigen fik grønlænderne også bedre adgang til nyheder. Grønlands radio blev oprettet, og de fik deres egen avis. Det fik stor betydning for grønlændernes ønske om udvikling. Da krigen var slut, var det indlysende, at man ikke bare kunne vende tilbage til den gamle kolonipolitik.

USA tilbød at købe Grønland, men det afslog den danske regering.