Materialer og vejledning til læreren

Printes til eleverne:

• Rollekort
• Evt. tekst med scenen sættes

Guide til læreren

OBS: Vær opmærksom på at nogen roller i spillet har en hemmelighed. Læreren skal hjælpe eleverne med at forstå hemmeligheden. Hemmeligheden går ud på, at Grønland mister sin ret til at blive selvstændige, hvis øen bliver et dansk amt. Grønland, fordi det er en koloni, har nemlig ifølge FN krav på at blive selvstændigt. Da FN (De Forenede Nationer) blev oprettet efter 2. Verdenskrig, blev det vedtaget, at alle kolonier skulle have ret til selvstændighed. Grønland har altså ret til at løsrive sig fra Danmark. Men det ønsker den danske regering ikke sker! Alf Ross har valget mellem at røbe hemmeligheden eller lade være. Statsministeren har givet ham ordre til IKKE at røbe det. De øvrige roller, der kender til denne hemmelighed, er Erik Eriksen, Poul Hugo Lundsteen og Eske Bruun.

• Guide til læreren – en samlet oversigt

Dilemmaspillet trin for trin:

1. Scenen sættes Elevteksten læses eller lyttes til af eleverne. Lydfilen findes ovenfor og i “Til eleverne”. Der samles op på elevernes forståelse.
2. Rollerne fordeles mellem eleverne. Læreren har besluttet på forhånd, hvordan de skal fordeles. Der skal gerne være mindst to om hver rolle. Rollen som Poul Hugo Lundsteen (mødeleder), bør dog gives til elever, der har “ordet i deres magt” og kan bevare et overblik. Rollerne som statsminister Erik Eriksen og juraprofessor Alf Ross bør gives til “markante” elever.
3. Eleverne arbejder sammen om de roller, de deler. Rollekortene læses. Læreren hjælper eleverne med at forstå deres roller.
4. Eleverne laver øverunder i par eller mindre grupper, hvor de øver sig i at præsentere sig selv. Nogle roller har hemmeligheder, de ikke må røbe. Lad eleverne arbejde sammen ud fra “Forslag til øverunde – hvem kan samarbejde?“
5. Spillet startes:
   • Læreren sætter scenen og giver ordet til mødelederen Landshøvding Poul Hugo Lundsteen. Mødelederen byder velkommen, holder en kort tale, præsenterer sine egne holdninger og giver ordet til mødedeltagerne. Læreren støtter mødelederen og mødedeltagerne i deres præsentationer. Spillet fungerer bedst, hvis læreren ikke blander sig, men nøjes med at hjælpe de forskellige deltager med at få deres pointer, holdninger, argumenter osv. fremlagt, hvis det er nødvendigt.
   • Mødelederen noterer sig undervejs nogle af de diskussionspunkter og løsningsforslag, der bliver bragt på banen.
   • Efter præsentationsrunden åbner mødelederen – støttet af læreren – op for en diskussion. Diskussionen kan være ”fri”, eller mødelederen kan bede forsamlingen diskutere de punkter, mødelederen har noteret sig under præsentationsrunden.
   • Mødelederen skal forsøge at bringe forsamlingen til enighed om diskussionspunkterne. Hvis forsamlingen ikke kommer til enighed, kan der stemmes om punkterne.
   • Mødelederen fremlægger som afslutning de anbefalinger, som forsamlingen er kommet frem til, for statsministeren.
6. Afrunding: Eleverne træder ud af deres roller og præsenteres for, hvad den danske regering besluttede i forhold til Grønlands fremtid i starten af 1952. Eleverne kan læse teksten “Elevtekst efter spillet: Hvordan gik det så?” eller indholdet kan gennemgås på anden vis.
7. Evaluering: Eleverne kan i grupper á 3 forholde sig til dilemmaspillet. Understøt evalueringen ved f.eks. at lade eleverne understøtte deres oplevelse ved først enkeltvis at notere deres oplevelser ned. Derefter vendes tankerne i grupperne. Afslutningsvis kan gruppernes diskussioner præsenteres i plenum.
   • Hvor let/svært var det at finde en løsning?
   • Kan I bruge konflikten til at forstå mere om Grønland?
   • Hvad var jeres primære fokus i debatten? Hvorfor tror I det?