Augo Lynges tale i Folketinget

Kildebank Grønland basis – tema 5, kilde 2

Få teksten læst højt

I 1953 blev grundloven ændret. Grønland blev et dansk amt, og Grønland fik to pladser i Folketinget. De to første var Frederik og Augo Lynge.

I sin første tale i Folketinget den 27. november 1953 sagde Augo Lynge bl.a.:

”Det første, jeg vil sige, er, at jeg på egne og mine landsmænds vegne vil udtrykke glæde over, at der atter i år er stillet store beløb til rådighed for Grønland. […]

Det gælder bl.a. udgifter til skole og kultur. I år er det næsten 4,5 mil. kr. Det er et stort beløb. Men sagen er den, at de grønlandske børn og de unge i Grønland gerne skal have adgang til samme undervisning og uddannelse, som de unge hernede. De skal gerne lære dansk, ikke alene fordi de er danske statsborgere, men også fordi danskundervisningen er en betingelse for videre åndelig udvikling.

Det er derfor, vi har fået og skal have så mange danske lærere i Grønland. Sproglig isolation har været og er stadig Grønlands ulykke. En af den nye tids vigtigste opgaver er […] at lære grønlænderne dansk. Vi ønsker at lære vore børn det fra barndommen i børneskoler og ungdomsskoler. Vi ønsker også at sende så mange grønlændere som muligt til uddannelse hernede.”

Tidsskriftet Grønland, nr. 1, 1978

Spørgsmål

  • Hvilke ændringer forestiller ophavsmanden (Augo Lynge) sig, at der skal ske i Grønland?
  • Hvilken opfattelse af Grønland og grønlandsk kultur kommer til udtryk i kilden?
  • Augo Lynge var selv grønlænder, hvordan vil du forklare hans syn på grønlandsk sprog og kultur?