Skal statuen af Hans Egede fjernes?

Statuen af Hans Egede står nær “Vor Frelser Kirke” ved den gamle havn i Nuuk. (c) Greenland Travel, 2008

Kildebank Grønland udvidet: Tema 2. kilde 5

Få teksten læst højt
Statuen af den dansk/norske præst Hans Egede i Nuuk, (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix)

På en klippe ved indsejlingen til den gamle havn i Nuuk står en statue af Hans Egede. Statuen bliver jævnligt udsat for hærværk, og mange grønlændere mener, at den skal væk. Nuuk Ugeavis Tamanut spurgte de grønlandske folketingsmedlemmer, hvad de mener om statuen af Hans Egede.

Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) sagde:

”Hans Egede var jo en missionær, som var spydspidsen for koloniseringen af Grønland under en dansk konge. Den her statue står på toppen af et bjerg og nærmest vogter over Nuuk, og det symboliserer i sidste ende den koloniale vold […]

det er vigtigt at kende historien. Men man bør ikke have en statue af ham stående på en bjergtop ved Nuuk. Den skal i stedet på museum […] vandalisering af statuer er ikke i orden.”

Nuuk Ugeavis Tamanut, 23. juni 2021

Aaja Chemnitz Larsen (Inuit Ataqatigiit) siger:

”statuen […] symboliserer det ubehagelige i at få “trukket holdninger ned over hovedet”. I virkeligheden handler det måske mest om en intern proces, hvor vi i Grønland har brug for at diskutere vores fortid og forholde os til, hvordan vi fremadrettet vil gøre tingene […]”

Nuuk Ugeavis Tamanut, 23. juni 2021

Spørgsmål

  • Drøft argumenter for og imod at fjerne statuen af Hans Egede.

Create a website or blog at WordPress.com