Kildebank Grønland udvidet: kilde 2

Kilde a

En norsk krønike fra slutningen af 1100-tallet fortæller om nordboere, der rejste mod nord for at jage. Her mødte de andre folk end dem selv. De kaldte folket for skrællinger. Ordet kan betyde en svag person eller ”svækling”. Det kan også betyde ”folk der går klædt i skind”. Nordboerne selv gik klædt i uldstof.

”Længere mod nord (nordboernes bygd) har jægerne (nordboerne) fundet nogle små mennesker, som de kalder skrællinger. Når de blev såret af våben, blev deres sår hvide, og de blødte ikke. Men hvis de blev dødeligt såret, blev blodet ved med at flyde uden ende. De kender ikke til jern, og bruger hvalrostænder som kastevåben og skarpe sten i stedet for økser.”

Gustav Storm: Historia Norwegiæ. 1880

Kilde b

Figurerne er fundet ved en inuit-boplads. Man mener, at figurerne forestiller nordboere.

Spørgsmål

• Er den norske munk mon førstehåndsvidne til mødet med ”skrællingerne”? Begrund.
  
• Hvad lægger kilden vægt på i beskrivelsen af skrællingerne? Hvorfor mon?
  
• Vurder troværdigheden af kildens forskellige oplysninger om skrællingerne.
  
• Kan man ud fra kilden sige noget om, om nordboernes møde med skrællingerne var fredelig eller ej? Hvorfor?
  
• Hvad kan man ud fra kilde b sige om nordboerne?
  
• Er det en god kilde, hvis man vil vide noget om nordboerne i 1100-1200-tallet? Begrund.