Hvalfangst og jagt på isbjørne. Maleri fra slutningen af 1600-tallet.

Kildebank Grønland basis. Tema 2: introduktion

Hvalfangst

Fra 1500-tallet til 1800-tallet tog flere europæiske lande områder i andre dele af verden. De blev kaldt kolonier. Fra kolonierne hentede de europæiske lande varer, som de havde brug for, men som de ikke selv havde.

I havet omkring Grønland var der mange hvaler. Fra hvaler fik man spæk og tran. Det blev bl.a. brugt som olie til lamper, til smøring, sæbe og maling. Det var især englænderne og hollænderne, der drev hvalfangst.

Englænderne og hollænderne købte skind, tænder fra narhvaler og hvalrosser og andre varer af grønlænderne. Som betaling fik grønlænderne tøj, redskaber af jern, glasperler og spiritus.

Fra 1588 til 1648 var Christian 4. konge i Danmark. Han hævdede, at han havde ret til hav og land mellem Norge og Grønland. Han sendte ekspeditioner afsted. De havde varer med hjem fra Grønland. Ekspeditionerne bortførte også grønlændere, som de bragte med til Bergen og København.

Christian 4. forsøgte at få englænderne og hollænderne til at holde op med at fange hvaler og handle med grønlænderne. Men det ville englænderne og hollænderne ikke. I første halvdel af 1700-tallet var der hvert år omkring 150 hvalfangerskibe i havet vest for Grønland. Det lykkedes ikke Christian 4. at holde dem væk og få kontrol med handelen med Grønland.

Magten over Grønland

Det gik bedre for hans søn og efterfølger Frederik 3. (konge 1648-1670). Han sendte flere ekspeditioner til Grønland. Han indførte en isbjørn i rigsvåbenet som tegn på, at han herskede over Grønland.

Omkring 1720 gav Fredrik 4. præsten Hans Egede lov til at oprette Bergens-kompagniet. Det skulle anlægge handelspladser, drive hvalfangst og fiskeri samt lede efter mineraler i Grønland. Kompagniet skulle betale for, at Hans Egede udbredte kristendommen i Grønland. Og det skulle give overskud til den dansk-norske stat.

Efter få år fik Bergens-kompagniet økonomiske problemer. Så gik kronen (staten) ind i projektet. I løbet af århundredet anlagde kompagniet en række handelsstationer eller kolonier langs den grønlandske vestkyst. I 1770’erne oprettede den danske stat Kongelige Grønlandske Handel (KGH), som overtog kontrol og handel med Grønland.

KGH fik monopol (eneret) på handelen med varer fra Grønland, og det var forbudt for grønlændere at handle med andre.

Monopolet betød, at grønlænderne kun kunne sælge spæk og skind fra sæler og andre havpattedyr til KGH’s butikker. De penge, grønlænderne fik for deres varer, kunne de kun anvende i de samme butikker. KGH fastsatte priserne for det grønlænderne solgte og købte. Den danske stats ville have, at de grønlandske kolonier gav overskud.

Grønlændere skal være kristne

I 1700-tallet mente næsten alle i Europa, at kristendommen var den eneste sande religion. De, der havde en anden religion, blev kaldt hedninge. Hans Egede ville gøre grønlænderne til kristne mennesker. Derfor gjaldt det om at udryddede grønlændernes oprindelige religion og deres hedenske ceremonier.

I begyndelsen var det danske missionærer, der lærte grønlænderne om kristendommen. Efterhånden blev grønlændere medhjælpere for missionærerne. De grønlandske medhjælpere blev kaldt kateketer. De skulle også undervise grønlænderne, så de selv kunne læse i Bibelen.

I flere kolonier blev der bygget kirker. I 1840’erne blev der oprettet to seminarier i henholdsvis Nuuk og Ilulissat. Her blev kateketerne uddannet. Hvert år blev der optaget 6-8 unge mænd. Det var uddannet efter 5-6 år.