Kildebank Grønland basis – tema 1, kilde 3a & Kilde 3b
I 980’erne blev Erik den Røde dømt fredløs i Island. Derfor sejlede han med sin familie og følge ud for at finde et nyt sted at bo. De nåede Grønland, hvor de bosatte sig.
Kilde a
En islandsk præst skrev i begyndelsen af 1100-tallet om Erik den Røde og Grønland:
”Det land, som kaldes Grønland, blev opdaget og beboet af folk fra Island. Erik den Røde hed den islandske mand, som drog herfra dertil. Han tog det område i besiddelse, som siden er blevet kaldt Eriksfjord. Han kaldte landet Grønland. Han sagde, at folk ville at tage derhen, når landet havde et godt navn.
Eriks folk fandt steder, hvor der havde boet mennesker. Og de fandt stykker af både og forarbejdet sten-sager. Deraf kan man se, at den slags folk, som har beboet Vinland (Amerika), og som nordboerne kalder skrællinger, havde været der. […]Det blev fortalt af en mand, som selv havde fulgt med Erik den Røde til Grønland.”
Arí Fródi Thorgilsson Íslendigabók
Kilde b
Historien om Erik den Røde blev skrevet i 1200-tallet. Den kaldes en saga, fordi noget er rigtigt og noget er digtet. I sagaen kan man læse om Erik og Grønland.
”Erik sejlede ud fra Islands vestkyst. Han fandt landet og kom til et sted i Vestgrønland. […] (I et par år sejlede han rundt langs Vestgrønlands kyst for at undersøge, om man kunne bo der. Han gav flere steder et navn. Blandt andet en ø, der kom til at hedde Eriksø og en fjord, der kom til at hedde Eriksfjord).
Han kaldte det land, han havde fundet, for Grønland. Han mente, at det navn ville folk få lyst til at komme dertil. Erik var på Island om vinteren. Men om sommeren tog han af sted for at leve og bo i Grønland. Han boede på Brattalid i Eriksfjord (Eriks gård i Sydvestgrønland).”
Arí Fródi Thorgilsson Íslendigabók
Spørgsmål
- Kilde a og b er skrevet længe efter, at Erik den Røde rejste til Grønland. Har det betydning for, om man kan stole på kilderne? Hvorfor?
- Hvor kan, de der har skrevet kilderne, have deres viden om Erik den Røde fra?