Kildebank Grønland udvidet. Tema 5: introduktion

Planerne

Grundlovsændringen i 1953 betød, at Grønland ikke længere var en koloni, men et dansk amt. Grønland fik to folkevalgte medlemmer af Folketinget. Desuden blev der oprettet et særligt ministerium for Grønland. Regeringens plan var, at i løbet af 15 år skulle levestandarden i Grønland svare til det øvrige Danmark.

Det kunne kun lade sig gøre, hvis befolkningen blev samlet. Det skulle især ske i fire byer i den sydlige del af Vestgrønland: Paamiut (Frederikshåb), Nuuk (Godthåb), Maniitsoq (Sukkertoppen) og Sisimiut (Holsteinsborg), som man kunne sejle til hele året.

Hurtig modernisering

Fiskeriet skulle være grundlaget for det moderne Grønland. Men mange grønlændere boede i mindre udsteder, bygder og byer, hvor havet frøs til om vinteren. Det gjorde fiskeri umuligt.

Beboerne i de mange små bygder, hvor der højst boede et par hundrede indbyggere, blev opfordret til at flytte til større bygder eller til byerne. Reelt var indbyggerne ofte tvunget til at flytte, hvis de ville arbejde, have lægehjælp osv.

Der blev opført et par tusinde nye og sundere boliger, og sundhedsvæsenet blev udbygget. I begyndelsen af 1960’erne var tuberkulosen næsten udryddet. KGH (Kongelige Grønlandske Handel) opførte fabrikker til forarbejdning af fisk og rejer.

Det var således grønlænderne og deres levevis, der skulle ændres, så de blev mere danske. Det betød, at grønlandsk sprog og kultur blev trængt tilbage. Tidligere havde kun få børn lært dansk. Nu blev alle børn undervist i dansk, og i byerne blev der oprettet klasser, hvor sproget udelukkende var dansk. En stor del af lærerne var danskere.

Og netop det, at det var danskere, der stod for moderniseringen, blev en udfordring. Det var danske arbejdere, som byggede boliger og andre anlæg, og danskere der var ledere af de nye virksomheder. De danske og grønlandske myndigheder satsede på, at fiskeri og rejefangst – samt forarbejdning af fangsterne – skulle være de vigtigste erhverv i Grønland.

En høj pris

Mange grønlændere oplevede, at de ikke havde indflydelse på de gennemgribende og hurtige forandringer. Det skabte store problemer. Kriminalitet, vold, drab, selvmord og seksuelt misbrug steg voldsomt. Det samme gjorde alkoholforbruget. I 1987 var det gennemsnitlige alkoholforbrug mere end 22 liter ren alkohol pr. person over 14 år.

Efter mange år lykkedes det dog at få nedbragt alkoholforbruget til under 10 liter pr. person i 2011. Dvs. mindre end det danske forbrug, der var på lidt over 10 liter. Til gengæld steg stofmisbruget. Især unges misbrug af hash er udbredt.

Regeringen håbede, at når monopolet var ophævet, ville danske og udenlandske finansfolk investere i fiskefartøjer og fabrikker. Men det skete kun i begrænset omfang. Derfor måtte den danske stat betale. Fra 1948 til 1952 blev statens udgifter til Grønland firdoblet.

Hvem bestemte?

Det var Grønlandsministeriet og udvalg nedsat af regeringen, der bestemte, hvordan Grønland skulle udvikles. Landsrådet i Grønland havde ikke så meget at skulle have sagt.

I slutningen af 1950’erne var det tydeligt, at man ikke var kommet så langt med udviklingen af Grønland, som man havde planlagt. Derfor satte man mere ind på at koncentrere befolkningen. I Nuuk og andre større byer blev der bygget boligblokke, så der var plads til folk fra mindre byer, bygder og udsteder. Og der blev bygget nye fabrikker til forarbejdning af fangster fra havet.

Regeringens udvalg mente, at der var brug for uddannet dansk arbejdskraft, hvis udviklingen i Grønland skulle op i tempo. Derfor var der brug for faglært dansk arbejdskraft. For at lokke mere dansk arbejdskraft til blev der indført et såkaldt fødestedskriterium. Det betød at danskere fik mere i løn end grønlændere for det samme arbejde. Desuden havde danskere ofte fri bolig og gratis årlige rejser til Danmark. I 1975 var der ca. 10.000 danskere i Grønland, dvs. omkring 10 % af befolkningen, og de udgjorde 30 % af arbejdsstyrken. Danskerne havde de fleste overordnede stillinger i Grønland.

Fødestedskriteriet skabte stor utilfredshed i Grønland, men det blev først afskaffet i 1991.

Hjemmestyre og folkestyre

Efter en folkeafstemning i Grønland fik landet hjemmestyre i 1979. Grønlands landsstyre blev erstattet af et parlament, Landstinget, med 31 folkevalgte medlemmer. Det valgte ”Landsstyret” udgør Grønlands regering(Naalakkersuisut). Hjemmestyret overtog efterhånden ansvaret for uddannelse, kultur, socialområdet, byggeri og infrastruktur og skatteområdet, som i landsstyret fik hver sin minister.

Efter en folkeafstemning i Grønland i 2009 fik landet selvstyre. Det gav Landstinget (grønlandske parlament) endnu større indflydelse på grønlandske forhold. Det gjaldt bl.a. aftaler om udnyttelsen af råstoffer fra den grønlandske undergrund.

Grønlandsk blev også det officielle sprog, men i skolerne er dansk fortsat et obligatorisk fag, som eleverne undervises i 3-5 lektioner om ugen.

Interessen for Grønland

I de seneste årtier er omverdenen blevet mere opmærksom på Grønland. Det er der flere grunde til. Konsekvenserne af den globale opvarmning er tydelige i og omkring Grønland. En stadig mindre del af Arktis er dækket af havis. Isen bliver tyndere og smelter hurtigere i sommerhalvåret. Også på land bliver der mindre is. Nogle steder har de grønlandske gletsjere trukket sig 8-12 km tilbage i løbet af de sidste 20 år.

Havisen dækker et mindre område. Det har gjort det muligt for store skibe at sejle fra Atlanterhavet og nord om Canada og Alaska til Stillehavet. Mange af skibene vil sejle langs Grønlands vestkyst og vil benytte grønlandske havne.

I den grønlandske undergrund er er mineraler og råstoffer, som der er mangel på. Derfor er lande som Kina og USA interesseret i investere i udvindingen af råstofferne.

Danmark bestemmer fortsat over den grønlandske forsvars- og sikkerhedspolitik. Forholdet mellem på den en side USA og Europa og på den anden Rusland er blevet dårligere. At have baser på Grønland er derfor blevet endnu vigtigere for USA. USAs interesse i Grønland er så stor, at den tidligere amerikanske præsident Trump i 2019 tilbød at købe Grønland af Danmark. Det afslog både den grønlandske og danske regering.

USA søger på andre måder at få et tættere forhold til Grønland. Og Grønland kan have en interesse i at samarbejde mere med USA. Nogle grønlændere mener, at det kan give Grønland muligheden for at blive en selvstændig stat.