Kildebank Grønland udvidet. Tema 1: introduktion

Indvandring

Omkring 2.500 f.v.t. kom de første mennesker til Grønland. Man mener, at de var jægere, der kom fra det nuværende Canada. De kaldes for Indepence 1-kulturen. De skaffede det, de skulle bruge, ved at jage på moskusokser, sæler, isbjørne, polarræve, fugle og harer. De fiskede også, men de havde ikke både, så fangsten foregik fra kysten og kanten af isen. Redskaberne lavede de af flint, ben og knogler.

Samtidig indvandrede et andet folk fra Canada til den sydlige del af Grønland. De kaldes Saqqaq-kulturen. Dengang lå indlandsisen op til 50 km længere inde i landet end i dag. Saqqaq-folkene fremstillede både. Fra dem fangede de sæler, hvaler og andre havpattedyr. De jagede fugle, rensdyr og fiskede. Fund tyder på, at Saqqaq-kulturen forsvandt efter et par tusinde år. Måske skyldtes det, at klimaet ændrede sig, så der blev færre fangstdyr.

Efter ca. 500 år forsvandt de. Måske fordi klimaet blev mere koldt og fugtigt. Fund fortæller også om andre folk, der siden indvandrede fra Grønland – også langs kysten i den nordlige del af Grønland, men de forsvandt igen. Der har også været perioder, hvor det ser ud til, at Grønland slet ikke har været beboet. Måske på grund af de svære vilkår for at overleve.

Nordboerne

De første europæere, kaldet nordboerne, kom fra Island og bosatte sig i Grønland i sidste del af 900-tallet. I de følgende år flyttede flere mennesker fra Island til Grønland. Her grundlagde de bl.a. Østerbygden på den sydligste del af Vestgrønland og Vesterbygden i nærheden af det nuværende Nuuk.

Efterhånden boede der omkring 3.000 nordboere i Grønland. De levede som bønder, der dyrkede jorden og holdt får. Nordboerne jagede også havpattedyr og isbjørne og fangede hvide falke, der var eftertragtede til jagt i Europa. Hvert år kom skibe fra Bergen for at opkøbe tænder fra hvalrosser og narhvaler og skind fra isbjørne.

I 1100-tallet fik nordboerne i Grønland deres egen biskop, og der blev bygget en domkirke. Men efterhånden kom der ikke skibe fra Norge hvert år. Og i begyndelsen af 1400-tallet ophørte forbindelsen helt.

Thule-folket

Nutidens grønlændere stammer fra Thule-folket (inuitter), der omkring år 1000 indvandrede fra Canada. Navnet har de fået efter stedet i den nordvestlige del af Grønland, hvor man fandt de første spor efter dem. Thule-folket var dygtige til at jage hvaler og andre havpattedyr fra kajakker og konebåde, og de havde hunde, der trak slæder.

Oprindeligt stammede Thule-folket fra Sibirien, og det er forfædrene til nutidens inuitter i Canada og på Grønland. Ordet inuit er det grønlandske ord for ”menneske”. I dag er det den officielle betegnelse for arktiske folk i Alaska, Canada, Grønland og Sibirien.

Da klimaet blev koldere vandrede inuitterne fra Thuleområdet mod syd. Og de fik kontakt med nordboerne.