Intro: Koloni under forandring (basis)

Der lastes kryolit fra minen ved Ivigtut. Foto fra 1907.

Kildebank Grønland basis. Tema 3: introduktion

Få teksten læst højt

Sådan blev Grønland styret

I middelalderen hørte Grønland, Færøerne og Island under den norske konge. I 1397 dannede Danmark, Norge og Sverige en union. Efter ca. 125 år brød Sverige ud af unionen. I flere hundrede år var Danmark og Norge et fælles kongerige. Ved freden i Kiel i 1814 overtog Sverige Norge. Men Grønland, Færøerne og Island blev i det danske rige.

Dengang havde den danske konge al magten. Man siger, at han var enevældig. I 1849 blev enevælden afskaffet. Der blev indført valgret. Mænd, der opfyldte bestemte kriterier, valgte de mænd, der sad i Rigsdagen (parlamentet).

Grønlænderne fik ikke valgret. I 1862 fik hver koloni et forstanderskab. Kun selvstændige fangere, der var mindst 30 år, havde valgret og kunne vælges til forstanderskabet. Den danske kolonibestyrer, missionær, og overkatekt (præst og lærer) og lægen var faste medlemmer af forstanderskabet. Det var de faste medlemmer af forstanderskabet, der bestemte mest.

Forstanderskabet skulle sørge for, at koloniens fattige og syge fik hjælp og holde ro og orden i kolonien. Forstanderskabet afsagde også domme.

I begyndelsen af 1900-tallet blev forstanderskaberne nedlagt. Grønland blev opdelt i 66 kommuner. Kommunerådene blev valgt af den grønlandske befolkning. Der blev også oprettet to Landsråd – et for Syd- og et for Nordgrønland. Medlemmerne blev valgt af kommunerådene. En landsfoged fra Danmark stod i spidsen for hvert Landsråd.

Rigsdagen i Danmark bestemte lovene i Grønland. De grønlandske landsråd kunne kun rådgive Rigsdagen, og grønlænderne havde ikke valgret til Rigsdagen. I Danmark fik kvinder valgret i 1915. Men grønlandske kvinder fik først valgret til kommunerådene i 1948.

En god forretning bliver dårlig

Umiak (konebåd) og kajakker. Foto fra o. 1900 i Tasiilaq.

Ind til omkring 1870 gav kolonierne overskud til den danske stat. Men så blev klimaet mildere, og vandet i havet blev lidt varmere. Det betød, at der blev færre sæler, hvaler og andre pattedyr. Især i 1920’erne gik sælfangsten tilbage i Syd- og Vestgrønland, hvor de fleste mennesker boede. Til gengæld kom der flere torsk.

Flere i Grønland måtte leve af at fiske i stede for at fange sæler. I byerne blev der oprettet virksomheder og fabrikker, der forarbejdede fangsten af fisk. Men der var et problem. Grønlænderne havde forholdsvis små både. De kunne ikke gå så langt til havs, hvor der var flest fisk.

Grønland under 2. Verdenskrig

Thule Air Base

I 1939 begyndte 2. Verdenskrig. Danmark var et neutralt land, og var ikke med i krigen. Alligevel besatte Tyskland Danmark i 1940. De betød, at forbindelsen mellem Grønland og Danmark blev afbrudt. De to danske landsfogeder overtog regeringsmagten i Grønland. Ville Tyskland også besætte Grønland?

På det tidspunkt var USA neutralt. I 1941 overtalte den danske gesandt i Washington amerikanerne til at beskytte Grønland militært.

Til gengæld fik USA ret til at anlægge militærbaser i Grønland. I resten af krigen var der op mod 6.000 amerikanske soldater i Grønland. Det skabte store forandringer.

De danske myndigheder havde forsøgt at begrænse grønlændernes kontakt med omverdenen. Da amerikanerne kom, oplevede grønlænderne, at meget kunne være anderledes. Der blev udbygget havne og opført andre anlæg. Grønlænderne kunne sælge alle de fisk, de kunne fange, til amerikanerne, og grønlænderne fik mulighed for at købe langt flere varer. Dem så de i amerikanske varehus-kataloger, som de fik adgang til.

Under krigen fik grønlænderne også bedre adgang til nyheder. Grønlands radio blev oprettet, og grønlænderne fik deres egen avis. Det fik stor betydning for grønlændernes ønske om udvikling. Da krigen var slut, overtog Danmark igen magten over Grønland. Den danske regering var klar over, at den ikke bare kunne vende tilbage til den gamle kolonipolitik. Men hvad skulle der ske med Grønland?

USA tilbød at købe Grønland, men det afslog den danske regering.