Intro: Fra koloni til amt (basis)

Poul Hugo Lundsteen (til venstre) var grønlandsk landshøvding og en afgørende mand for Danmark i at forme Grønlands forhold til Danmark efter 2. verdenskrig.

Kildebank Grønland basis. Tema 4: introduktion

Få teksten læst højt

Begreber

Amt: Indtil 2007 var Danmark inddelt i 14 amter. Et amt tog sig bl.a. af sygehusvæsnet og gymnasieskolerne. I 2007 blev amterne afløst af de nuværende fem regioner. 
Bygd: En bygd er en mindre bebyggelse på 50 – 500 indbyggere. I Grønland er det oftest sværere at komme frem til en bygd end en by.

FN og kolonierne

Efter 2. Verdenskrig (1939-1945) oprettede Danmark og en række andre af verdens stater De Forenede Nationer (FN). Staterne i FN aftalte, at alle lande havde ret til selvstændighed. Ingen lande skulle længere være kolonier. De europæiske stater, der havde kolonier, skulle derfor give deres kolonier lov til at bestemme mere selv. Efterhånden skulle de tidligere kolonier have selvstyre. Og de europæiske kolonimagter skulle hjælpe dem, så de på et tidspunkt kunne blive selvstændige stater.

Siden 1700-tallet havde Grønland været omtalt som en dansk koloni. Alligevel forsøgte den danske regering at overbevise FN om, at Grønland ikke var en koloni.

FN accepterede, at Grønland ikke var en koloni. Til gengæld måtte regeringen acceptere, at Grønland var et ikke-selvstyrende område. Derfor havde Grønland ret til selvstyre på et tidspunkt.

Regeringen var klar over, at Danmark ikke bare kunne holde Grønland og grønlænderne isolerede, som før krigen. Men regeringen ønskede at beholde magten over Grønland. Så hvad skulle der ske?

Grønlandskommissionen

I 1948 nedsatte regeringen Grønlandskommissionen. Den skulle komme med forslag til, hvordan forholdet mellem Danmark og Grønland skulle være i fremtiden. Grønlandskommissionen bestod af en hoved-kommission og ni underkommissioner med i alt 116 medlemmer. Langt de fleste medlemmer af kommissionerne var danskere. Kun 12 var grønlændere. I den 16 mand store hovedkommission var de fem udpeget af Landsrådene. De øvrige var udpeget af den danske regering og Rigsdagen (det danske parlament).

I 1950 udkom kommissionens forslag til, hvad der skulle ske med Grønland. Kommissionen anbefalede, at Grønland blev moderniseret så hurtigt som muligt. Det betød, at:

  • Grønlænderne skulle lære at være danskere. De skulle tale dansk og leve som danskere.
  • Statens – dvs. KGH’s – monopol skulle ophæves. Det ville få danske virksomheder til at investere i Grønland.
  • Den grønlandske befolkning skulle samles i byer. Her skulle der bygges fabrikker, der forarbejdede fisk, som grønlænderne fangede. Derfor var det nødvendigt at få folk til at flytte fra bygder og udsteder til byerne.

I 1950 blev de to embeder som landsfogeder nedlagt, og de to landsråd blev slået sammen til et. En dansk embedsmand, P. H. Lundsteen, fik titlen landshøvding. Han havde ansvaret for ledelsen af hele Grønland. Landshøvdingen var også formand for det grønlandske Landsråd.

Nu handlede det for den danske regering om at overbevise medlemmerne af Landsrådet om, at det var bedst for Grønland og grønlænderne at blive ved med at høre til Danmark.

Det afgørende møde

Den 8. september 1952 mødtes medlemmer af Rigsdagen (danske parlament) med Landsrådet. De skulle drøfte Grønlands fremtidige stilling i forhold til Danmark. Den danske regering havde foreslået, at Grønland blev et dansk amt og dermed en ligeberettiget del af Danmark.

På mødet anbefalede landshøvdingen, at Landsrådet sagde ja til forslaget. Han sagde også, at den danske regering skulle have et hurtigt svar. Der skulle vedtages en ny Grundlov. I den skulle der stå, hvilken status Grønland havde i riget.

Nogle medlemmer af Landsrådet mente, at et så vigtigt spørgsmål, kunne de ikke tage stilling til så hurtigt. Det krævede tid at undersøge sagen nærmere. Derfor foreslog medlemmerne af landsrådet, at grønlænderne blev spurgt om deres mening. Det kunne fx ske ved en folkeafstemning.

Men efter nogen diskussion fik P. H. Lundsteen overtalt Landsrådet til at sige ja til regeringens forslag om at Grønland blev et dansk amt.

I 1953 var der folkeafstemning om den nye Grundlov. Den gjorde Grønland til en del af Danmark. Kun vælgere i Danmark havde stemmeret. Grønlænderne måtte ikke deltage i folkeafstemningen.