Kildebank Færøerne udvidet – tema 2: Kilde 1

Færingerne måtte kun handle med danske og norske købmænd. Denne monopolhandel betød, at færingerne ofte manglede varer. For at klare sig forsøgte mange færinger at handle med skippere fra andre lande

I 1636 lagde et hollandsk skib til i den lille havneby Hvalba på den færøske ø Suðuroy. Øens lagmand fortalte, hvad der skete:

”Nogle fattige opsøgte i nød og sult skibet og bad skipperen om, at han for Guds skyld ville hjælpe dem i deres store nød og sult med en kiste mel. Der var tyve fattige husstande samlet for at købe en tønde mel. Men de havde ikke penge til at betale skipperen for melet. Flere af dem tog deres hoser af benene og gav dem som betaling. Da skipperen så, at deres sult og elendighed var større end den betaling, han fik for melet, blev han ikke i byen natten over, men sejlede videre til Island.”

Niels Andersen: Færøerne 1600-1709. København: G.E.C. Gad, 1895, side 54

Spørgsmål

• Hvorfor lider færingerne nød?
  
• Hvilken sammenhæng kunne der være mellem monopolhandelen og nøden på Færøerne?