Kildebank Grønland udvidet – tema 5, kilde 6

I 1979 fik Grønland hjemmestyre og i 2009 selvstyre. Det betyder, at det grønlandske landsting og landsstyre selv kan træffe afgørelse på en række områder – uafhængigt af Folketinget. Det vigtigste er, at det grønlandske folk ved en folkeafstemning kan beslutte, at Grønland skal være en selvstændig stat.

Der er seks politiske partier i Grønland. De fleste ønsker, at Grønland opnår selvstændighed i løbet af en kortere eller længere tid. Samarbejdspartiet går dog ind for en tættere tilknytning mellem Danmark og Grønland.

Interview med tre grønlandske lærerstuderende i Nuuk den 26. april 2019. På spørgsmålet om Grønland skal være en selvstændig stat svarede de:

Studerende: ”Vi er ikke klar endnu. Der er for få (grønlændere), der er blevet uddannet. […] Vi kan ikke løsrive os fra Danmark, hvis vi ikke har nok uddannede der er. De uddannede, der er, læge, jordmødre – selv butikschefer … Når du går hen til Pisiffik (navnet på et supermarked), så er der danske chefer derinde.”

Interviewer: “Hvis nu problemerne med de manglende uddannede grønlændere løses, mener I så, at Grønland skal være en selvstændig stat?”

Studerende: ”Det er jeg ikke sikker på. Jeg synes, at det er lidt rodet. Vi bor i Nuuk. Jeg har aldrig boet i andre byer. I Nordgrønland har de den tankegang, at vi bare retter os efter danskerne. De (folk fra andre dele af Grønland) mener, at vi ikke er ægte grønlændere. De fleste unge i Nuuk taler dansk og ikke så meget grønlandsk.”

Jens Aage Poulsen, Interview 26. april 2019

Spørgsmål

• Hvad er de lærerstuderendes begrundelse for, at Grønland skal forblive i rigsfællesskabet?
  
• Noget tyder på, at det er grønlændere over 40, der især ønsker at forlade rigsfællesskabet, mens de unge ønsker, at Grønland skal blive i rigsfællesskabet. Hvad kan være forklaringen på det?