Striden om dansk eller færøsk flag

Kildebank Færøerne udvidet – Tema 3: Kilde 2a+b

I 1919 tegnede tre unge færinger det første færøske flag. De studerede i København, men kæmpede for Færøernes selvstændighed. Flaget fik navnet “Merkið”. Den danske regering anerkendte ikke det færøske flag som et officielt flag. Alligevel brugte mange færinger det aktivt til større begivenheder. Det førte til flere stridigheder mellem Danmark og Færøerne.

Kilde 2.a

Stauning forsøger at lokke færingerne tæt på, hvorefter han vil stikke dem det danske flag. @Blæksprutten 1930

Kilde 2.b Fjern den klud

I en artikel på kvr.gl fra 3. april 2007, der omhandler stridigheder om det færøske flag, fortælles det i artiklen:

I færingernes øjne har Danmark aldrig været meget for at anerkende det færøske flag. Da man i 1930 fejrede Altingets 1000 års jubilæum på Island, beordrede daværende statsminister Thorvald Stauning det dengang ikke-anerkendte færøske flag fjernet med bemærkningen: ”Fjern den klud”.

Kilde: https://knr.gl/da/nyheder/f%C3%A6r%C3%B8sk-flagstrid-l%C3%B8st

Spørgsmål

  • Hvad fortæller tegningen (kilde 2.a) om uenighederne mellem Færøerne og Danmark omkring det færøske flag i 1930?
  • Hvad fortæller tegningen (kilde 2.a) om synet på færinger?
  • Undersøg troværdigheden af udtalelsen fra Stauning (kilde 2.b). Hvordan kan vi være sikre på, at det rent faktisk blev sagt?

Create a website or blog at WordPress.com